Jeg afholder temadage og sammensætter praksisrettede kurser for pædagoger, familieplejekonsulenter, konsulenter og psykologer med afsæt i nedenstående.
Eksempler på titler:
"Fra overlevelse og selvbeskyttelse til oplevelse og udvikling"
"Betydninger af traumer og omsorgssvigt"
"Udvikling efter omsorgssvigt og traumer"
"At skabe en dynamisk og samtidig målrettet praksis i svære sager"
"Den Neurosekventielle tilgang - forståelser, modeller og erfaringer"
"At leve med børn og unge der har oplevet omsorgssvigt og traumer"
"Optimale miljøterapeutiske rammer - når vi arbejder udviklingssensitivt og traumeinformeret"
"Psykologisk udredning rettet mod interventioner"
"Veje mod mentalisering"
"At arbejde med børn og unge der fremtræder med store udsving i adfærd og funktionsniveauer"
Sammen med speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Jakob Ørnberg udbyder jeg et kursus, der tilpasses i
omfang efter kontekst og behov:"Kursus i diagnoseforståelse, neurodiversitet, psykologiske betydninger
og muligheder"
- for professionelle indenfor anbringelsesområdet
Jeg er supervisor og mentor for fagpersoner, der gennem Neurosequential network er certificeret i, eller i gang med certificering i, NMT. Jeg underviser organisationer, centre og institutioner, der er certificeret i, eller overvejer certificering i den neurosekventielle tilgang. Selve certificeringen er gennem Neurosequential network.
Jeg har sammen med Anne Blom Corlin, Susan Hart og Knud Hellborn udarbejdet Emotional Mentalisation Scale (EMS), som jeg udbyder certificering i.
