Psykologisk undersøgelse

Hos Psykologhuset Nygade tilbyder vi psykologiske undersøgelser udført af erfarne og specialiserede psykologer.  Vores psykologer har solid erfaring med børn, unge og familier og arbejder tæt sammen med forældre og relevante fagpersoner for at sikre en bred og relevant undersøgelse. 

Børnepsykologisk undersøgelse

En børnepsykologisk undersøgelse kan være relevant, hvis der er bekymringer omkring et barns trivsel, udvikling, adfærd eller læring. Undersøgelserne tilpasses det enkelte barn og kan omfatte samtaler, observationer og standardiserede tests af bl.a. kognition, opmærksomhed, indlæring, følelsesmæssig trivsel og social funktion. Undersøgelsen afsluttes med en skriftlig psykologisk rapport, som kan danne grundlag for pædagogiske, psykologiske eller behandlingsmæssige tiltag og give et kvalificeret afsæt for det videre arbejde omkring barnet.

Psykologer der tilbyder børnepsykologisk undersøgelse:

Anne-Marie

Lisbet

Carina

Rikke

 


Neuropsykologisk undersøgelse 

En neuropsykologisk undersøgelse kan være relevant i forhold til børn med komplekse vanskeligheder fx pga. sygdom, hjerneskade eller sammensatte udfordringer. Undersøgelsen kan også være et led i at stille en diagnose. Den neuropsykologiske undersøgelse vil munde ud i nogle anbefalinger vedr. barnets behov i hverdagen fx i forbindelse med skolegang og fritidsliv.

Vi tilbyder neuropsykologisk undersøgelse ved specialist i klinisk neuropsykologisk for børn og unge.

Psykologer der tilbyder neuropsykologisk undersøgelse:

Anne-Marie 

 


Kognitiv undersøgelse

Vi tilbyder kognitive undersøgelser af børn og unge voksne med henblik på at afdække vedkommendes kognitive profil, herunder intellektuelt funktionsniveau samt læringspotentiale og udfordringer. Undersøgelsen kan foretages selvstændigt eller som led i andre undersøgelser.

Psykologer der tilbyder kognitiv undersøgelse:

Anne-Marie 

Lisbet 

Carina 

Rikke 


Forældrekompetenceundersøgelser

Forældrekompetenceundersøgelser udarbejdes til kommuner. En Forældrekompetenceundersøgelse er en psykologisk undersøgelse af et barn og barnets forældre med formål at afdække både det enkelte barns behov og forældrenes kompetencer til at imødekomme barnets behov. Undersøgelsen iværksættes, f.eks. når kommunen skal træffe valg af foranstaltning over for et barn efter barnets lov, når kommunen er i tvivl om anbringelsesgrundlaget i en sag, eller når kommunen skal træffe afgørelse om samvær.

Psykologer der tilbyder forældrekompetenceundersøgelser:

Lisbet 

Carina 

 


Tilknytningsundersøgelse

Tilknytningsundersøgelser udarbejdes til kommuner. Tilknytningsundersøgelser er en psykologfaglig helhedsvurdering af et barns eller en ungs tilknytnings- og tilhørsforhold til plejefamilien/anbringelsesstedet, forældrene og eventuelt øvrigt netværk. En tilknytningsundersøgelse har til formål at styrke kommunernes oplysnings- og beslutningsgrundlag i situationer, hvor kommunen overvejer at indstille til enten permanent anbringelse eller adoption uden samtykke til plejefamilien.

Psykologer der tilbyder tilknytningsundersøgelser:

Lisbet 

Carina 


Hjemmesiden og grafisk design af: DuexDesign